WinClone
Efter gennem længer tid at have benyttet mig af både en BootCampet OSX- & Windows-partition på min Mac rendte jeg naturligvis ind i pladsproblemer - på min Windåse-delen.
Der var egentlig nok plads på disken - jeg havde måske bare været lidt fedtet med tildelingen af plads til W-partitionen, og det gik da helt galt, da jeg skulle have MS Office '10 på.
Så gode råd var dyre - og jeg begyndte med at kigge fra OSX via DiskUtility - men fik nogle irriterende meldinger om, at Mac-partitionen ikke kunne verify'es.OG naturligvis var det helt forkert at tage fat hér - hvis formålet var at lave mere plads til W7-delen.
Men jeg havde en ide om, at jeg ikke kunne tildele mere plads til W7-partitionen - sålænge OSX-partititionen fyldte resten - så jeg ville begynde med at gøre denne del mindre.
No way - som sagt fejl fra DiskUtility, og så i tænke boxen - med Google kørende foran.
Jeg blev efterhånden overbevist om, at WinClone var værktøjet, der skulle bruges og en sidegevinst var det image-kopi jeg kunne lave af min W7-partition.
Teorien var simpel:
- make a backup image of the Windows partition using WinClone
- remove the Windows partition using BootCamp
- recreate the Windows partition at the new size using BootCamp
- restore the BootCamp partition using WinClone and the image you made in the first step.
Selve kopieringen er rimelig simpel - efter at have startet programmet,
der kan hentes her:
http://www.macupdate.com/app/mac/25932/winclone
klikkes på Image i nederste venstre hjørne, og vupti kører den del.
Det tager ikke så lang tid - man bliver lidt urolig, når BootCamp-Partitionen forsvinder fra ens skrivebord
så man bliver helt glad, når den kommer igen.
Efter ovenstående opskrift skal BootCamp-partitionen så slettes, og gen-installeres.
Og her kom så yderligere et problem; det var intet problem at slette selve partitionen -
men at gen-skabe en ny, og større Windows-partition var ikke nemt:
Så der var ikke andet at gøre, end at trække det laaange strå:
TimeMachine backup af hele OSX delen (hvori der jo nu lå et image af min Windåse-partition) -
Slette hele disken (x7 overskrivning bare for at være sikker),
reinstallering af OSX - og genindlæsning min gamle kopi fra TimeMachine backuppen.
Efter et par opdateringer af OSX gik BootCamp-delen helt perfekt, og jeg fik lavet en noget større partition af min harddisk klar til W7.
Jeg afsluttede BootCamp-delen på det punkt, hvor den ellers er klar til at modtaget en Windows-skive, og startede WinClone igen.
Selve Restore-delen kører ligeså smertefrit som image-delen
og jeg foretog ingen justeringer mht. størrelse eller andet i WinClone - men pegede naturligvis på den rigtige partition som Destination.
Det gik også godt - tager lidt tid, men der er nu ikke noget som en reinstallation af ens OSX til at sætte lidt gang i maskinen, så efter lidt tid var det bare at lukke ned - og boote med ALT-knappen holdt nede.
W7 delen hostede kortvarigt
men efter et partitons-check kom dåsen godt i luften igen.
Så - hovedrengøring, men WinClone er altså et udemærket produkt til håndtering af Windows-BootCamp-partitioner fra/I OSX - og som sagt laver man en nydelig image-fil af partitionen med det; jeg kan kun anbefale det.